Begreber og definitioner
Brændværdi
Den energimængde, som frigøres ved forbrænding af et brændbart stof. Der skelnes mellem den øvre og den nedre brændværdi. Den øvre brændværdi er den varmemængde, som frigøres, hvis forbrændingsprodukterne køles så meget, at deres vanddampindhold kondenserer fuldstændigt. Vanddampen kommer dels fra brændslets egentlige vandindhold, dels fra forbrændingen af brændslets indhold af hydrogenforbindelser. Den nedre brændværdi er den varmemængde, som fås, når vandet forbliver på dampform. I energistatistikken anvendes den nedre brændværdi.
Bunkring
Omfatter leverancer af energivarer (olie) i Grønland til skibe i udenrigsfart af alle nationaliteter inkl. krigsskibe samt udenlandske fiskefartøjer. Leveringer til indenlandsk søfart og grønlandske fiskefartøjer medregnes ikke som bunkring. Udenrigs marine bunkring indgår ikke i det nationale energiforbrug.
CO2-emission
Udledning af kuldioxid fortrinsvis fra energianvendelse. Desuden foregår der udledning fra en række andre kilder (plast i affald til forbrænding og visse industriprocesser). I energistatistikken beregnes emissionen fra afbrænding af fossile brændsler, herunder gas- og dieselolie, motorbenzin, petroleum, flaskegas samt den fossile del af affald, der forbrændes med henblik på energianvendelse.
CO2-ækvivalenter
Enhed for den vægtede sum af forskellige drivhusgasser. Gasserne er vægtet efter deres individuelle virkning på drivhuseffekten. Eksempelvis bidrager metan (CH4) over 100 år 25 gange mere til drivhuseffekten end CO2, hvorfor 1 ton CH4 = 25 ton CO2-ækvivalenter. Lattergas bidrager 298 gange mere til drivhuseffekten over en 100 årig periode, hvorfor 1 ton N2O = 298 ton CO2-ækvivalenter. I energistatistikken opgøres den samlede emission af drivhusgasser i CO2-ækvivalenter.
Direkte energiindhold
Den mængde energi, som en energivare indeholder. Det direkte energiindhold opgøres på grundlag af brændværdien pr. vægt- eller rumenhed for de forskellige energivarer og som den leverede energi for el og fjernvarme.
Distributionstab
Forskellen mellem produktion og endeligt forbrug. For el og fjernvarme beregnes distributionstabet som forskellen mellem den samlede produktion og den mængde el og fjernvarme, der ifølge Nukissiorfiit er solgt til kunder.
Drivhusgasser
En drivhusgas er en luftart, der kan absorbere langbølget varmestråling fra Jorden. Drivhusgasserne vanddamp (H2O), kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O) forekommer naturligt i atmosfæren, mens de fluorholdige gasser (PFC, HFC og SF6) også kaldet F-gasser er industrielt fremstillede drivhusgasser. Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren påvirker drivhuseffekten og derigennem temperaturen på Jorden.
Elvarme
Fast og afbrydelig elvarme produceres ved brug af el fra vandkraft. Der distribueres elvarme i Qaqortoq, Narsaq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat.
Energibalance
Energibalancerne opgøres for hver energivare i fysiske enheder (mængder) og i værdier. Balancebegrebet er knyttet til definitionen tilgang = anvendelse, der er den grundlæggende regnskabsidentitet for opbygningen af systemet. Tilgangen bestemmes som summen af to poster: import og produktion, mens den samlede anvendelse er summen af i alt 593 poster: eksport, svind og distributionsstab, lagerforøgelse, input i 588 erhverv samt privat forbrug. Energibalancerne foreligger fra 2004 til 2014 i sammenlignelig form.
Energiforsyning i alt
Den totale energiforsyning er opgjort som primær produktion af energi reguleret for import og eksport, udenrigs bunkring og lagerændringer.
Faktisk energiforbrug
Angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. Det faktiske energiforbrug beregnes som forbruget af olieprodukter og vedvarende energi mm. Forbrug af el og fjernvarme indgår ikke i det faktiske energiforbrug, idet el og fjernvarme produceres ved afbrænding af olie og affald samt el fra vandkraft.
Fjernvarme
Fjernvarme produceres på oliebaserede varmeværker i Nanortalik, Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq.
Flaskegas
Flaskegas er betegnelsen for en blanding af kulbrinterne propan og butan, der under tryk kan opbevares i gasflasker som en klar væske. Flaskegas anvendes i industrien, til håndværksopgaver samt til opvarmning, madlavning og som drivmiddel.
Flybenzin
Flybenzinen avgas anvendes til stempelmotordrevne fly og helikoptere indenfor luftfarten. Navnet kommer af den engelske betegnelse aviation gasoline. I energistatistikken opgøres avgas under betegnelsen flybenzin. I forhold til motorbenzin er flybenzin mindre flygtig og har større modstandsdygtighed mod fordampning ved faldende tryk (stigende flyvehøjde).
Forbrug ved produktion/Eget forbrug
Forskellen mellem bruttoproduktion og nettoproduktion af en energivare. I Grønland udgøres forbrug ved produktion af elektricitet og fjernvarme ved konvertering.
Fuelolie
Fuelolie anvendes som en fællesbetegnelse for de tre svære olier IFO-30, IFO-180 og HFO-380. Produkterne er tyktflydende brændsler, som anvendes til søværts godstransport samt i større fiskefartøjer.
Gas-/dieselolie
Gasolie og dieselolie tilhører samme kogepunktsinterval i raffinerings-processen og kan i vidt omfang anvendes til de samme formål, hvorfor der ikke skelnes mellem de to produkter i energistatistikken.
Handels- og serviceerhverv
Omfatter engroshandel, detailhandel, privat service og offentlig service. Sidstnævnte omfatter forvaltning og serviceydelser, der stilles til rådighed for samfundet på ikke-markedsmæssige vilkår, fx undervisning, sociale institutioner, sundhed, kultur, renovation mm.
Import og eksport
Import og eksport angiver varebevægelser, der krydser en landegrænse. Danmark og Færøerne betragtes som udland. Salg til danske virksomheder uden skattepligt i Grønland betragtes dermed som eksport.
Joule
Joule er en måleenhed for energi, der gør det lettere at sammenligne forbruget af forskellige energivarer. I den grønlandske energistatistik anvendes følgende enheder: 1 TJ (Tera Joule) = 1.000 GJ (Giga Joule).
Jet A-1
Jet A-1 er en petroleum, der anvendes til luftfart. I energistatistikken opgøres Jet A-1 sammen med anden petroleum.
Klimakonventionen
De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. Klimakonventionens formål er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser til et niveau, der bremser de menneskeskabte klimaforandringer. 192 lande har tilsluttet sig Klimakonventionen.
Klimakorrektion
Energiforbruget til opvarmning afhænger delvist af klimaet, der varierer fra år til år. Et mål herfor er graddagetallet, som opgøres af Dansk Meteorologisk Institut (DMI). Antallet af graddage opgøres som summen af de dage, hvor gennemsnittet af udendørstemperaturen er under 19˚C ganget med forskellen mellem de 19˚C og døgnets middeltemperatur. Klimakorrektion sker ved at korrigere – for hvert enkelt af statistikkens forbrugsområder – den andel af energiforbruget, der består af opvarmning og som er afhængig af klimaet. Korrektionen sker ved at sætte årets graddagetal i forhold til graddagetallet i et normalår. Et i forhold til normalåret varmt år giver et lille graddagetal, hvilket fører til en korrektion af energiforbruget i opadgående retning. Det modsatte gælder for et relativt koldt år. I denne publikation er der ikke anvendt klimakorrektion.
Konvertering
Produktion af el og fjernvarme
Konverteringstab
Forskellen på det samlede input og output i konverteringsprocessen.
Kyoto-protokollen
I Kyoto-protokollen, der er en protokol til FN’s Klimakonvention, forpligtigede de industrialiserede lande, der ratificerede protokollen, sig til at mindske deres emissioner af seks drivhusgasser (kuldioxid, metan, nitrogenoxider (lattergas), hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og svovlhexafluorid) med mindst 5 pct. i perioden 2008-2012, i forhold til niveauet i 1990. Efter forudgående dialog med det daværende Landsting ratificerede Danmark i 2002 Kyoto-protokollen på vegne af Grønland og Danmark.
Overskudsvarme / Restvarme
Restvarme fra erhvervsmæssig produktion. Forbrændingsanlæg sælger eksempelvis overskudsvarme fra deres processer til Nukissiorfiit, der distribuerer varmen via fjernvarmenettet. Fjernvarme, som stammer fra overskudsvarme, tilknyttes ikke brændslet i energistatistikken, idet brændslet indgår under den primære produktion. Ved fjernvarmeproduktion for private producenter fremkommer derfor en konverteringsgevinst.
Primær energiproduktion
Produktion af råolie, kul og naturgas samt vedvarende energi. I Grønland sker der en primær produktion af vedvarende energi ved vandkraft samt afbrænding af affald.
Produktionserhverv
Produktionserhvervene omfatter virksomheder beskæftiget med landbrug, jagt, fiskeri, råstofudvinding samt industri. Energistatistikkens erhvervsmæssige fordeling af virksomheder er baseret på det grønlandske erhvervsregister.
Rammeaftalen
Rammeaftale mellem det daværende Landsstyre og den danske miljøminister om ratifikation af Kyoto-protokollen. Rammeaftalen blev indgået i september 2001. Efter rammeaftalen havde Grønland en forpligtigelse at yde en aktiv indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser med 8 pct. i perioden 2008-2012 – dog med mulighed for genforhandling ved etablering af emissionsbidragende virksomhed i eller omkring Grønland.
Reduktionsforpligtigelse
Reduktion af udledningen af CO2 skal ske gennem nationale tiltag for at reducere egen udledning af CO2, ved køb af CO2-kvoter eller ved investering i projekter, der udløser CO2-kreditter.
Selvforsyningsgrad
Selvforsyningsgraden opgøres i den grønlandske energistatistik som produktion af primær energi i forhold til det faktiske energiforbrug.
Solar
Solar er en lokal brugt betegnelse for gasolie. Solar er navnet på en virksomhed, som tidligere solgte gasolie. Betegnelsen solar for gasolie har dog hængt fast.
Spildolie
Olie, der anvendes som brændsel i industrien og ved konvertering, og som tidligere er indgået i energistatistikken som smøreolie.
Transport
Ved opgørelsen af energiforbrug fordelt på anvendelsesområder i kapitel 5 anvendes transport som fællesbetegnelse for erhverv placeret under land-, skibs- og lufttransport samt hjælpevirksomhed i forbindelse med transport. Energiforbruget i branchen transport må ikke forveksles med energiforbruget i transportsektoren, som ikke er opgjort i denne publikation.
Transportsektoren
Transportsektoren omfatter al transportaktivitet bortset fra intern transport på virksomhedsarealer. I energistatistikken opgøres transportsektoren som energiforbruget til transportformål inden for forsvaret, søtransport, lufttransport, jernbanetransport samt vejtransport. Vejtransport omfatter vejtransport i såvel husholdninger som erhvervsvirksomheder. Energiforbruget i transportsektoren er ikke opgjort i denne publikation.
Udenrigs maritim bunkring
Omfatter leverancer af energivarer (olie) i Grønland til skibe i udenrigsfart af alle nationaliteter inkl. krigsskibe samt udenlandske fiskefartøjer. Leveringer til indenlandsk søfart og grønlandske fiskefartøjer medregnes ikke. Udenrigs marine bunkring indgår ikke i det nationale energiforbrug.
Udvinding og raffinering
Produktion af råolie og naturgas samt raffinering af råolie og halvfabrikata. I Grønlands efterforskes forekomsten af olie og naturgas. Der er ingen indvinding på nuværende tidspunkt.
Varmeværker
Oliebaserede varmeværker findes i Nanortalik, Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq.
Vedvarende energi
Defineres som vandkraft, vindkraft, solenergi, geotermi, biomasse (halm, skovflis, brænde, træpiller, træaffald, fiskeolie og bionedbrydeligt affald), biogas, bioethanol og biodiesel samt varmepumper.
Vedvarende energi mm.
Defineres som vedvarende energi med tillæg af ikke bionedbrydeligt affald.
Vægtfylde
Forholdet mellem vægten af et vist rumfang væske og vægten af et lige så stort rumfang vand ved 4 graders celsius, måles i fx ton/m3.